Cykelferie er hyggeligt, men også hårdt. Du bruger en masse energi på at fragte dig selv og din oppakning rundt. Her er et par tips til at gøre byrden lidt lettere.
Oppakning
Reducer din oppakning til det letteste muligt, og fordel vægten på cyklen. Invester i nogle gode cykeltasker til styret og bagagebæreren, og undgå så vidt muligt at have oppakning på ryggen. Oppakning på ryggen gør dig hurtigere træt og du sveder lettere, samtidig med at sveden fra ryggen får svært ved at fordampe. Oppakning på styret er for at fordele vægten på cyklen, så du ikke føler dig helt lige så tung bagtil.
Påklædning
Din påklædning betyder en del i forhold til at undgå gnavesår og overophedning. Cykelshorts og en t-shirt eller trøje i tynd uld eller lignende, som lader huden ånde og sveden fordampe. Start altid med at være en lille smule overfladekold, da du hurtigt og effektivt får varmen på farten.
Cykel
Din cykel betyder en del. Din gamle MTB er ikke den bedste partner på en cykelferie, selvom man måske skulle tro det. Komforten er ikke til lange, rolige naturskønne landevejsetaper, og muligheden for oppakning er ikke ideel. Men hvad skal du så vælge?
Du kan selvfølgelig vælge en almindelig cykel, med både bagagebærer og taske på styret, gerne i alustel for at reducere vægten af selve cyklen.
Du kunne også vælge en liggecykel – eller trike om du vil. Disse cykler er ofte lavet til lange ture, og den reducerede vindmodstand gør, at din energi rækker længere, og du kan cykle hurtigere end på en klassisk cykel.
Er der stop på din rute hvor du har adgang til strøm, kunne en elcykel også være en mulighed. Elmotoren kan give dig lidt assistance undervejs og kan aflaste dine led og trætte muskler. Find en billig elcykel her.