Det kan være svært at hele tiden holde den sunde livsstil, både som mand og kvinde. For at holde sin krop sund, kan man dog forsøge at bare gøre små ting hver dag, hver uge, hver måned og hvert år. Vi vil her prøve at give nogle små tips til, hvordan du nemt kan holde dig sundere.
Hver dag
Morgenmad
For at få en sundere livsstil, og holde din krop i gang, så er det vigtigt at starte dagen godt ud. Spring ikke morgenmaden over. Med et solidt morgenmåltid, har du mere energi til dagens udfoldelser, og du har igennem dagen en øget forbrænding.
Motion
Sørg for at i hvert fald røre dig 30 minutter hver dag. Det er ligegyldigt om det er en intens løbetur, en lille rask gåtur eller om du tager cyklen på arbejde. Det er helt op til dig hvordan og hvornår.
Det er forståeligt at energien måske ikke altid er til en løbetur, men hvis du har lidt problemer med det, kan du med fordel købe dig en energibar. Med disse kan du nemt få den rette mængde energi i kroppen, til at komme igennem dagen.
Husk vand
Det er utrolig vigtigt at du i løbet af dagen får nok væske til kroppen, helst gerne vand. Drik gerne 1,5 liter vand dagligt. En kop te, kaffe m.m. tæller også med i den her optælling, men drik helst rent vand.
Hver uge
Lav din egen mad
Forsøg så vidt muligt at lave din egen mad. Færdigretter kan være utrolig let, men også med alt for mange affaldsstoffer, som ikke er gode for din krop. Det kan gøre underværker, at bare reservere en enkelt dag i ugen til madlavning.
Husk fisken
Fisk indeholder utrolig mange vitaminer og næringsstoffer, som er fantastiske for din krop. Fisk kan indgå i menuen blot to gange om ugen, og så har det allerede gjort underværker for dig og din krop.
Hvert år
Vend helt op og ned på dine vaner
Sæt dig ned en gang om året, og tag stilling til hvorvidt dine dagligdagsvaner er gode for dig.
Tandlægen
Selvom mange hader tandlægen, er det nødvendigt med det årlige eftersyn. Kom og afsted og få tjekket dine tænder, for at der ikke lige pludselig kommer en kæmpe regning og alle tænderne skal hives ud.
Sæt dig mål
Det kan være virkelig svært at holde sig motiveret igennem et helt år. Så derfor sæt dig nogle mål til at motivere dig. Det behøver ikke være årligt, men du kan sætte dig ugentlige, månedlige eller halvårlige mål for dig og dit liv.